Alt om katteracer, katteudstyr og kattemad

Velkommen til Kattesiden

De mest populære katteracer

British Shorthair

Den blå katterace – En kærlig og sund huskat for enhver familie.

Norsk Skovkat

Den majestatæske kat – med sin prægtige manke. En flot kat, med et tæt forhold til sin ejer.

Maine Coon

Maine Coone katten – en af de største huskatte der findes. 

Om Kattesiden

På Kattesiden kan du finde svar på alle de spørgsmål du måtte have om katte. Hvad end du søger svar på spørgsmål vedrørende de forskellige racekattes kattekillinger, ormekure til katte eller du står og skal købe dyre foder, så kan du finde hjælp her på siden.

Katte har en lang historie bag sig, og hver race skiller sig ud fra hinanden, med hver sine interessante karaktertræk. Dem dykker vi ned i på Kattesiden.dk, hvor du bl.a. kan lære Maine Coon kattene ”Stewie” og ”Rubble” der har rekorden for verdens største og ældste katte at kende. 

Du kan også blive klogere på andre racekatte som eksempelvis Bengal katten, Perser katten og Siameser katten og deres unikke kendetegn.

Vi har artikler om næsten alle katteracer, og hver artikel går i dybden med alt hvad du skal vide om katte. Artiklerne fortæller dig om hvordan den enkelte kat ser ud, herunder størrelse og vægt samt kattens pels og farve, dens temperament og adfærd, kattens gennemsnitlige levealder og racens historie. 

Du kan blandt andet læse at Maine Coon kattens poter er ekstra store, så den ikke falder igennem tykke lag af sne, eller om Savannah katten der har udviklet sig til at blive den største huskat af alle racer.

Efterfølgende kan du læse mere specifikt om hvordan du anskaffer dig en sådan kat, hvordan du passer på din kat, hvad den skal koste, samt hvad du skal vide om de kattekillinger som racen får. 

Til sidst rundes artiklerne på vores katteracer af med et afsnit om hvorfor du skal vælge netop dén kat, hvor du får viden om, hvilke træk de enkelte katteracer skiller sig ud på.

Kattemenneske eller ej?

Kattesiden er til for at hjælpe dig derude i valget om at få dig en kat. Mange mener ikke at de er kattepersoner, mens andre ikke kan få nok af katte. Vi ønsker at hjælpe dig til at finde den kat der passer til dig. Kattenes personligheder afhænger nemlig af hvilken race de er, og det kan eksempelvis variere meget hvor meget en kat gider at kæle med sin ejer, hvis det er sådan en kat man leder efter.

Forskellige huskatte passer til forskellige hjem, og endnu et eksempel her på er Maine Coon katten igen, der er loyal over for sin ejer, og er god til at være sammen med andre dyr. Er du derfor i gang med at overveje at få dig en kat, selvom du allerede en hund, så kan Maine Coon katten være det rigtige valg for dig.

Er du derimod på udkig efter en legesyg pelset ven til dine børn, kan en burmeser kat være den kat der passer bedst for dig. Burmeser katten er nemlig en af de mere sjove katte, en aktiv og kærlig kat der knytter sig til dem den bor med, og så er dens pels nem at holde, og fælder en anelse mindre end andre katte.

cat, pet, animal

Vi tager lige en tredje mulighed. Der findes nemlig også en kat til dig der måske ikke troede at du skulle have en kat.

Mange danskere springer hvert år ud i at flytte hjemme fra for første gang, og mange flytter ind et sted hvor de skal bo alene. Nogle må endda rejse til den anden ende af landet for at kunne starte på det studie de er kommet ind på. Det kan for nogen være en anelse overvældende, og for mange er det en mærkelig fornemmelse at komme hjem til et tomt hjem.

Mange unge har problemer med ensomhed, og for nogle kan en kat være løsningen. Det er selvfølgelig ikke alle der hverken må have en kat eller vil få det bedre af at have en kat. Men for nogle kan det være en god løsning, at have en ven at komme hjem til, i en periode med mange nye indtryk, når man for eksempel starter på studie.

Selvom nogle katteracer har det bedst med at deres ejer er hjemme det meste af dagen så de bliver stimuleret, leget med og får opmærksomhed, så er alle katte selvstændige dyr af natur. Mange katte kan sagtens passe sig selv indtil man kommer hjem, og en kat er derfor et meget mindre krævende kæledyr end eksempelvis en hund. En kat kræver naturligvis også mindre plads at leve på, og færre gåture.

Det kan også være at du tidligere har tænkt at en kat ikke var noget for dig, fordi du er allergisk. Dertil kan vi altså fortælle dig at der findes flere søde katte racer som er allergivenlige. En allergivenlig kat der passer til dig kunne være den hårløse kat, Sphynxen, en Bengaler kat eller en Russian Blue.

 

Overvejer du at få en kat?

Selvom der er mange gode ting ved at få en kat, skal du også være sikker på at det er det rigtige valg for dig, inden du tager beslutningen. Der er ingen returret på en kat, og de fleste katte har svært ved at vænne sig til nye omgivelser af flere omgange, hvis du sælger dem videre eller på anden vis ombestemmer dig.

Hvis du til gengæld har besluttet dig for at få en kat, er der flere forskellige måder du kan gøre det på. En ting du skal overveje, er prisen. Katte til salg kan variere meget i pris, afhængigt af mange forskellige faktorer. 

En er deres race, en anden er deres stamtavle. Hvis du ikke har behov for en kat der skal kunne stille op til katteudstillinger, har du måske ikke behov for den dyreste kat.

Det kan dog være en god investering at købe en kat der i forvejen er trænet til at være alene og at bruge kattebakke. Hvis man har pengene, kan man også af og til finde en kat med en bestemt personlighed, der passer ind i dit hjem.

Nogle gange kan man finde kattekillinger til salg billigt. Her er det en god idé at være varsom, da der ved køb af kat skal være styr på en række ting. Det gælder blandt andet ormekur til din kat, vaccinationer samt sterilisation af katten. Hvis du finder en kat der er sat billigt til salg, er det muligt at de endnu ikke er steriliseret eller vaccineret, og selvom dette kan koste mange penge at få gjort, er det altså nødvendigt.

Mange steder kan du adoptere en kat gratis, imod at give katten et bedre hjem end dens nuværende. Kattens værn er et af disse steder, der kæmper for de mange katte der bliver efterladt i Danmark. De arbejder også med vilde katte og efterlysninger af katte, og det er også hos Kattens Værn du kan blive klogere hvis du har brug for viden om aflivning af en kat.

Adoption af en kat kan være en god måde at gøre en god gerning, samtidig med du får dig en ny ven. Omvendt er det dog stadig vigtigt at du er bevidst om at du kan tage dig af denne kat, hvis du tager denne beslutning.

Katteudstyr og kattefoder på kattesiden.dk

På Kattesiden.dk kan vi også hjælpe dig med at finde det rette kattemad til din kat. Som vi har sagt et par gange, er katte forskellige, og den mad som en Munchkin kat skal have, er ikke nødvendigvis magen til den som er bedst til en Ragdoll kat. Det skyldes at katte har forskelligt aktivitetsniveau og varierer i størrelse, hvorfor katte skal have en individuel kost.

Aktivitetsniveauet, eller hvor legesyge din kat er, er også vigtigt at tænke over når du indretter dit hjem til din kat. Lige meget hvilken kat du gerne vil have, har den behov for at blive stimuleret på den ene eller den anden måde. Et kradsetræ til en kat er et godt legetøj for de fleste katte.

På Kattesiden kan du blive klogere på hvad du skal købe til din kat, og vi kan tilmed henvise dig til nogle forhandlere der kan hjælpe dig med at købe det rette kattefoder, aktivitetslegetøj eller udstyr til din kat. Vi arbejder på at finde gode tilbud på kattemad så du kan spare penge.