Maine Coon
Lær Maine Coon katten at kende
Maine Coon katten er en kat der er godt polstret til det kolde nordiske klima. Lige som den Norske Skovkat, er Maine Coon katten kendetegnet ved sin flotte bløde pels, som kan have flere forskellige farver. Selvom den oprindelig var en vildkat, er den i dag en af de mest populære katte i de danske hjem. Hvis du er nysgerrig på spørgsmål som “hvor gammel bliver en Maine Coon kat?”, og “hvor stor bliver en Maine Coon?” så læs videre og bliv klogere her!
Maine Coon kat
Indhold
Hvordan ser en Maine Coon kat ud?
Maine Coon katten er en stor katterace, der er en af flere forskellige katte med lang pels. Maine Coon katten skiller sig dog ud ved at have totter eller duske af hår på brystet og i ørerne.
Størrelse og vægt
En voksen han Maine Coon kats vægt ligger i gennemsnit mellem 6 og 8,2 kg. Hunnerne er typisk lidt mindre, og vejer mellem 3,5 og 5,4 kg. I selve størrelsen er der ikke nogen særlig forskel på kønnene, hvor Maine Coon katte kan blive alt imellem 25 og 41 cm, og endnu længere hvis halen tælles med. Deres hale kan måle op til 36 centimeter.
Maine Coon katte er store, brede og muskuløse. Derfor tager det også lidt længere tid at vokse sig helt store, end det gør for den typiske kat. Så hvornår er en Maine Coon kat udvokset? Mens nogle katteracer kun vokser i 1 år, gør Maine Coon katte det nemlig i 3 til 5 år.
Maine Coon katten blev ind til nyere tid betragtet som den største huskat, ind til Savanne katten overtog. Det er dog en Maine Coon kat ved navn ”Stewie” fra Nevada i USA, der fortsat holder rekorden i Guinness World Records, som verdens største kat. Stewie blev imponerende 123 cm lang.
Pels
Den flotte pels har Maine Coon katten fået for at kunne holde sig varm i de kolde klimaer hvor den kommer fra. Som vildkat er Maine Coon katten vant til at leve i barske, kolde områder, hvor den holdes varm af dens pels.
Pelsen er længere på undersiden og bagsiden af katten, for at give ekstra varme mod den kolde jord. Og så er pelsen vandresistent.
De smarte katte kan bruge deres lange, pjuskede hale til at varme dem med på flere måder. Den kan vikles rundt om deres krop for varme og isolation fra vind og vejr. Den kan også vikle sin hale om sin bagende, for at skåne bagenden når den sidder. Desuden fungerer den flotte hale også som en form for prop, der sikrer at Maine Coon katten ikke synker i store bunker af sne.
En Coon’s poter er også isolerede med ekstra pels, der skåner katten fra den kolde jord. Dens poter er desuden ekstra store, og sammenlignes faktisk med snesko. Størrelsen på poterne hjælper også Maine Coon katten med at gå i sne, uden at falde igennem.
Farve
Maine Coon kattens pels findes i mange forskellige farver. Dette skyldes at Main Coon opdræt har været meget populært, grundet kattens imponerende historie. Mange katte avles og opdrættes også på tværs af racer, hvilket gør at man i dag kan se mange forskellige variationer af Maine Coon katten. De typiske farver for Maine Coon katte er dog sort, hvid, blålig og beige.
Hvilket temperament kan du forvente ved en Maine Coon kat?
En Maine Coon kats temperament er ikke noget problem. Den kæmpe kat går nemlig under øgenavnet ”Den Rolige Kæmpe”. Det gør den fordi Maine Coon katten er en meget rolig kat, med et lavt temperament. Kattene er loyale og rolige når de er omkring deres familie, og er gode til at vænne sig til de omgivelser de bliver givet.
Maine Coon katte kan godt være varsomme omkring fremmede, og du skal derfor også forvente at du skal gøre dig fortjent til loyalitet.
Selvom Den Rolige Kæmpe ikke just er kendt for at være en kælen ”puttekat”, vil Maine Coon katte gerne lege med deres ejere, og har det også bedst når de bliver stimuleret og plads til at være frie.
Årsagen til dette kommer sandsynligvis fra deres historie som vildkat, hvilket også kan være forklaringen på at de er gode til at være omkring andre dyr, for eksempel hunde og andre katte.
Du kan desuden forvente at få en kat som nyder at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, da Maine Coon katten er en meget vokal kat.
Så længe lever en Maine Coon kat
Maine Coon katte bliver i gennemsnit i 12,5 år. Maine Coons er generelt en sund og hårdfør racekat. Hvor gammel din Maine Coon bliver, afhænger selvfølgelig af hvor sundt den lever, om den får motion, bliver stimuleret og får den rette kost.
De fleste katte kan desuden blive ramt af en række forskellige sygdomme, hvor nogle er arvelige og andre ikke er. Du kan læse mere om sygdomme under punkt 7.1.
Maine Coon racens historie
Maine Coon racen stammer fra den amerikanske stat Maine, hvor fra den også har en del af sit navn. Den anden del af dens navn, Coon, kommer fra ”Racoon” der er engelsk for vaskebjørn. Dette kommer af at kattens hale ligner en vaskebjørns, og har samme funktion. Maine Coon racen er den ældste naturlige race i hele Nordamerika.
Mange mener at den er i familie med den Norske Skovkat og den Sibirske katterace, som begge er store katteracer. Mange tror desuden at katten stammer fra Europa, men blev bragt til Nordamerika af rejsende fra Europa.
Den blev efter sigende brugt på skibene til at holde dækket fri for rotter. Dens lighed til den Norske Skovkat gør også at den nogle steder går under navnet Amerikansk Skovkat.
Maine Coon racen var meget populær i USA i 1900-tallet, og katten var med i mange katteudstillinger og shows. Dens popularitet dalede dog en del efter at der blev introduceret flere forskellige racer af katte.
I dag er Maine Coon klubber og udstillinger dog igen populære, og racen er igen en af de mest populære katteracer. Eksempelvis har Maine Coon Klubben over 2000 følgere på Facebook, samt en bred skare af medlemmer i hele Danmark.
Denne popularitet har også gjort at der findes meget Maine Coon opdræt, hele verden over. Racen er også en af de hyppigste racer i Danmark, selvom den først kom her til i 1984. Maine Coon racen er faktisk den kat der er registreret flest af i Det Danske Katte Register.
Hvad koster en Maine Coon kat?
Maine Coon killinger kan koste alt imellem 2.500 og 10.000 Danske Kroner. Maine Coon priser varierer meget, afhængigt af mange forskellige ting. Først og fremmest er Maine Coon killinger til salg ofte billigere end en voksen kat der i forvejen er trænet til at bo inden for og bruge kattebakke. Næst, så betaler du også for racens stolte historie, hvilket gør nogle katte med rigtig gode stamtræer rigtig dyre.
Gode Maine Coon opdrættere har sørget for mikrochips, sterilisation, vaccinationer, ormekure og generelt for deres killingers sundhed. I takt med dette, stiger prisen naturligvis. Du skal altså være klar over hvilken kat du har brug for, når du går ud og køber en kat.
Man kan af og til finde Main Coon til salg på Facebook, men her skal du være opmærksom på sælgers validitet. Facebook har intet kvalitetsstempel, så det kan være en god idé at vælge en kendt og sikker opdrætter.
Udover selve prisen på katten, kommer der også nogle udgifter ved at have en kat. Dette kan være udstyr til din kat, og foder. Maine Coon foder koster cirka 70 kr. kiloet.
Hvordan passer du bedst på din Maine Coon kat?
Maine Coon killinger og katte behøver ikke nogen special diæt. De store katte har dog behov for mere mad end små katteracer, til at give brændstof til deres store kroppe, og deres høje aktivitetsniveau. En Maine Coon kat elsker at være aktiv.
Sygdomme
Selvom Maine Coonen som nævnt er en sej kat der kan holde til de kolde vintre i Maine, har den desværre på det seneste været plaget af arvelige sygdomme. Blandt disse er HCM, som står for Hypertrofisk Kardiomyopati, samt det der kaldes PK def, hvilket er kort for Pyruvate Kinase Deficiency. HCM ses sjældent hos katte, men når det gør, dør katten oftest af det.
Din kat kan testes for sygdommen, lige som den kan for PK def, der er en blodssygdom. Denne arvelige sygdom viser sig ofte når din Main Coon kat bliver ældre, efter den har fået killinger, hvilket er et endnu bedre argument for at få din kat testet.
Maine Coon katte kan også rammes af SMA, der er kort for Spinal Musculær Atrophy. Dette er en sygdom der kommer relativt tidligt i kattens levetid, som svækker kattens muskler. Muskelsygdommen er dog mindre farlig for din kat end de øvrige sygdomme.
Det skal du vide om Maine Coon Killinger
En Maine Coon killing kan være meget legesyg. Du skal være klar på at du det første stykke tid mens du lærer din kattekilling at kende, skal tage dig tid til at være hjemme og lege med den. Jo tidligere du får skabt et bånd til din Maine Coon killing, jo bedre. Det er dog vigtigt at du ikke tager en killing med hjem før den er 12 uger gammel.
Maine Coon katte købes af nogle for rigtig mange penge, hvis de har en god stamtavle. Hvis det er en kat til katteudstillinger du leder efter, kan Maine Coon katten altså være en god løsning.
Nogle gange sker det dog også at katte bortgives. Dette skyldes at der findes mange katte i Danmark der ikke er steriliserede. Det er derfor vigtigt at du tager ansvar når du anskaffer dig en kat.
Du skal vælge denne kat, hvis …
Du skal vælge en Maine Coon killing eller kat hvis du gerne vil have en loyal kat og ven i dit hjem der virkelig pynter, med sin flotte udstråling og pels.
Vi anbefaler først at vælge en Maine Coon kat hvis du er sikker på at det er præcis denne race du vil have. Det skyldes at prisen på en Maine Coon kat er forholdsvis høj, i forhold til andre katte. Til gengæld får du en venlig, legesyg og loyal kat.
Sidst men ikke mindst skal du vælge Maine Coon katten hvis du har andre kæledyr i dit hjem, da Maine Coons er rolige omkring andre dyr, og er gode til at tilpasse sig sine omgivelser.